Kendte31. august 2023

Radiovært Jamie Crick er død - lige efter sin allersidste udsendelse

Den britiske radiovært, Jamie Crick, er død i en alder af 57 år - blot et par dage efter sin sidste sending
Den britiske radiomand er død efter kort tids sygdom. Hans sidste udsendelse var i mandags. 
Den britiske radiomand er død efter kort tids sygdom. Hans sidste udsendelse var i mandags.
 Foto: X, Nick Pitts

I næsten to årtier viede han sit arbejdsliv til radiomediet.

– Jamie Crick var en broadcaster ind til benet, og han spillede en vigtig rolle på vores radiostationer, siger en talsmand for kanalerne Jazz FM og Scala Radio, hvor Crick arbejdede.

Nu er den 57-årige britiske radiomand død efter kort tids sygdom.

Det skriver medier som BBC.

Før sin tjans som vært på musikkanalerne, sad han bag mikrofonen på Classic FM, hvor han startede helt tilbage i 1994. Så sent som i mandags var han vært for sit allersidste eftermiddagsprogram på jazz-kanalen, så flere både kollegaer og lyttere er efterladt chokerede tilbage ovenpå dødsfaldet.

Talsmanden for radiokanalen – og dermed Jamie Cricks sidste arbejdsplads – kalder ham for ”en god ven overfor sine kollegaer”.

– Vi er efterladt med et stort tomrum på vores stationer, og vi vil i den nærmeste fremtid mindes ham og hylde ham. Selvom alle kollegaer kæmper for at komme overens med hans uventede bortgang, så vil vi fortsætte med at udsende den musik, som han elskede at dele med omverdenen hver dag, lyder det videre.

Moderselskabet Bauer Media udtrykker deres dybeste medfølelse for Jamie Cricks nære familie.

Den britiske radio-dj Simon Bates mindes på det sociale medie X – tidligere kendt som Twitter – sin afdøde ven og kollega.

– Jeg er så ked af at høre de triste nyheder om Jamie Cricks død. Da jeg startede i sin tid på Classic FM, var han den støttende, venlige og sjove kollega, skriver han.

Lignende ord kommer fra indholdsredaktør på Jazz FM, Nick Pitts, som skriver om den afdøde vært:

–Jeg er meget heldig. Jeg får lov at blive venner med nogle fantastiske mennesker, som jeg også arbejder sammen med. Jamie Crick var en af disse helt specielle mennesker.

Sponsoreret indhold