Kendte3 timer siden
Radiohead udskyder koncerter i København: - Vi er dybt ulykkelige
Med kort varsel udskyder Radiohead nu to koncerter i København 1. og 2. december til 15. og 16. december
Af: Ritzau

Forsanger i Radiohead Thom Yorke har fået konstateret halsbetændelse og kan derfor ikke optræde som planlagt.
Foto: Michael Macor/AP/Ritzau ScanpixAnnonce
Det britiske rockband Radiohead må på grund af sygdom aflyse sin koncert mandag aften i Royal Arena i København.
Det samme gør sig gældende for koncerten tirsdag aften. Det skriver bandet i et opslag på Instagram.
Det skulle efter planen have været de første to af i alt fire koncerter i den danske hovedstad.
I stedet rykkes de to koncerter mandag og tirsdag til 15. og 16. december.
- Vi er dybt ulykkelige over at måtte udskyde disse to koncerter med så kort varsel, men Thom (Yorke, red.) har fået konstateret en voldsom halsbetændelse, som gør det umuligt for ham at synge, skriver bandet.
Opdateres...