
Rachel fra "Årgang 0" i voksenjob: - Det er hårdt
LÆS OGSÅ: Rachel Ellebye jubler: Har landet et "voksenjob"
- Jeg har det godt. Jeg er glad, og jeg har travlt med at arbejde.
Sådan lyder det fra Rachel fra "Årgang 0", da SE og HØR møder hende til "De største øjeblikke".
Siden sidst har TV 2-stjernen, der i juledagene vender tilbage på skærmen, fået et vaskeægte voksenjob, og det kan hun sagtens mærke.
Efter en kamp med jobsøgning, siden hun tidligere på året blev færdiguddannet, har hun nu for alvor taget hul på en hverdag som voksen med alt, hvad der hører til.
Hun arbejder med kommunikation i en magnetvirksomhed.
- Det er hårdt, men også fedt.
- Det er hårdt at skulle falde ind i rutinen, men det er heldigvis gået ret smooth. De er så søde ved mig ude på min nye arbejdsplads, fortæller Rachel.
Nu har hun jobbet. Skal hun så finde kærligheden næste år?
- Det kan jo være. Man ved jo aldrig.
Se interviewet i videoen øverst i artiklen.

