Annonce
Kendte2 timer siden

Puster til rygterne: Dater Nikki Bella 20 år yngre NFL-stjerne?

Rygterne om at wrestlingstjernen Nikki Bella dater Cooper DeJean har fået ny næring
Nikki Garcia puster i den grad til rygterne.
Nikki Garcia puster i den grad til rygterne.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

Rygterne om, at den 42-årige wrestlingstjerne Nikki Bella er begyndt at date den 22-årige NFL-stjerne Cooper DeJean, bliver nok ikke mindre fremover.

Nikki Bella, der også går under navnet Niki Garcia, har således delt en video af sig selv på Lincoln Financial Field stadium, hvor NFL-holdet Philadelphia Eagles - som Cooper DeJean spiller for - holder til.

Her er hun også trukket i holdets spillertrøjer, og bagpå er DeJeans navn skrevet.

De to blev allerede fotograferet sammen i september, men datingrygterne har først for alvor fået luft under vingerne i december.

Nikki Bella var således tidligere på måneden også på besøg på Lincoln Financial Field stadium, og her fik hun taget et billede på Cooper DeJean plads i omklædningsrummet.

Annonce

Det stoppede dog ikke her, for efter Eagles og DeJean havde sikret sig en sejr på banen, blev der fejret på en bar - og her var Nikki Bella selvfølgelig også til stede.

I en video på Instagram, som hun selv delte, ses det hvordan de to sammen poserer til et billede.

Nikki Bella blev sidste år skilt fra danseren Artem Chigvintsev, der er kendt fra det amerikanske danseprogram "Dancing With the Stars".

De har sammen sønnen Matteo på fem år.

Annonce

Sponsoreret indhold