Prisen er afsløret: Så meget får Jas & Mika for rekordsalg

- I de tre år, vi har boet her, har vi godt nok haft problemer med chikane og privatliv.
- Der kommer folk flere gange om ugen og banker på. Nå vi står og laver mad, står folk ude på gaden og kigger ind. Når man går rundt i sit hus, står folk og vinker.
Sådan lød begrundelsen i sommer, da Youtube-parret Jas & Mika fortalte deres følgere, at de havde besluttet sig for at flytte fra deres hus i Islev.
I december kunne de så stolt fortælle, at huset var solgt, og ifølge mægleren Mads Staal Wounlund var det endda dyreste salg i området nogensinde.
Nu er salget imidlertid blevet tinglyst, og derfor kan det konkluderes, at 8.800.000 kroner altså var beløbet, der skulle lægges, før den rekord kunne snuppes.
Jas & Mika købte Rødovre-boligen i begyndelsen af 2022 for knap 7,3 millioner kroner.
Dermed lyder fortjenesten for parret på lige omkring 1,5 millioner kroner. Dog er eventuelle forbedringer på huset ikke medregnet.
Dermed kan parret nu forhåbentlig se frem til mere privatliv, end de tidligere har oplevet.
Parret underskrev i 2025 en købsaftale på en bolig, der ligger længere væk fra København.