Prinsesse Dianas gamle bil solgt for stort millionbeløb

En bil, som prinsesse Diana tidligere har kørt i, blev lørdag solgt for intet mindre end 650.000 pund, eller hvad der svarer til 5,7 millioner kroner.
Det skriver Daily Mail.
Der er tale om en Ford Escort RS Turbo i sort, som den afdøde prinsesse kørte i fra 23. august 1985 til 1. maj 1988.
Hun insisterede altid på at køre bilen selv, hvor der altid var en bodyguard ved hendes side i bilen.

Bilen blev sat til salg ved en auktion i England.
Her havde arrangørerne bag regnet med at kunne sælge den for omkring 100.000 pund – lige knap 880.000 kroner. Men da deltagerne fik at vide, at Diana havde ejet bilen, steg budene gevaldigt.
– RS Turboen er en førers bil, og den afdøde Diana, Prinsesse af Wales, var en åbenlys fan af bilen, og det var et fascinerende valg af en britisk adelsmands datter, moren til en kommende konge og dronningens svigerdatter, lød det under auktionen.
Prinsesse Diana døde i en alder af 36 år i en bilulykke i Paris i 1997.