Kendte21. april 2019

"Pretty Little Liars"-stjerne springer ud som biseksuel

"Pretty Little Liars"-stjernen Tyler Blackburn fortæller nu, at han er til både mænd og kvinder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-04-21_kl._20.47.08.png
 Foto: ABC Family

"Pretty Little Liars"-stjernen Tyler Blackburn, 32, er sprunget ud som biseksuel.

Det gør han i et interview med LGBT-magasinet Advocate.

Det er rollen som den homoseksuelle krigsveteran Alex Manes i TV-serien "Roswell, New Mexico", der har gjort, at Tyler Blackburn nu tør at fortælle hele verden, at han udover at være til kvinder også er til mænd.

I interviewet fortæller han, at han nu føler sig stærk i sin egen krop, sind og i hjertet.

Ved at spille rollen som krigsveteranen Alex Manes fik Tyler Blackburn selv en større forståelse for, hvordan han selv havde det.

- Jeg forstod følelsen af at være undertrylt. Jeg forstod problemerne med min far, og hvordan jeg gerne ville accepteres af ham. Jeg forstod, hvordan det er at have lyst til noget, men være bange for det. Jeg forstod selvtillidsproblemer, fortæller Tyler Blackburn i interviewet.

Den 32-årige skuespiller fortæller også, at han selv havde selvtillidsproblemer, da han voksede op.

Han blev nemlig mobbet af de andre drenge skolen.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega346935_003.jpg
 Foto: MEGA

Tyler Blackburn er sprunget ud som biseksuel. (Foto: MEGA)

- Jeg blev drillet rigtigt meget af de andre drenge, og jeg følte, at min sjæl langsomt blev taget fra mig, fortæller Tyler i interviewet.

Nu hvor han har fået styr på selvtilliden, og hvem han selv er, tør han godt at sige den sætning, han har været bange for hele livet.

- Jeg er queer... Jeg har identificeret mig selv som biseksuel, siden jeg var teenager, fortæller Tyler Blackburn.

I "Pretty Little Liars" spillede Tyler Blackburn rollen som Caleb Rivers, der blandt andet var romantisk forbundet med Hanna Marin.

Tyler Blackburn spillede med i alle syv sæsoner af successerien.

Sponsoreret indhold