Kendte27. september 2022
Poul Thomsen bisat: Vil stedes til hvile på Hjortø
Den tidligere tv-vært blev fredag bisat fra Albæk Kirke nær hans hjem, men det bliver ikke i den jyske by, han stedes til hvile
Af Maria Hoang

Poul Thomsen var vært på populære programmer som "Dus med Dyrene" og "Hund og hund imellem".
Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixDyrene mistede en stor ven, da det i sidste uge kom frem, at Poul Thomsen var død.
Den tidligere tv-vært blev 84 år, og fredag blev han bisat fra Albæk Kirke,
Men det kommer ikke til at være i det jyske, at Poul Thomsen stedes til hvile. Det er nemlig hans eget ønske, at hans stedes til hvile på den lille ø Hjortø, der ligger i Det Sydfynske Øhav. Det skriver Fyns Amts Avis, der citerer Randers Amtsavis.
Poul Thomsen forelskede sig i Hjortø, der ligger mellem Drejø og Tåsinge, da han lavede et tv-program om harefangst på øen.
Poul Thomsens enke Susanne Lichtenstein fortæller til Randers Amtsavis, at det var hans ønske at få sit sidste hvilested på øen.
– Det arbejder vi på. Poul elskede den ø, forklarer hun til Randers Amtsavis.