Poul Nyrup afslører rørende besked fra Uffe Ellemann-Jensen

I dag blev Uffe Ellemann-Jensen bisat fra Holmens Kirke i København, og en perlerække af landets allerstørste politiker havde naturligvis fundet vej til kirken for at tage del i afskeden.
Blandt gæsterne var også Poul Nyrup, der efterfølgende satte ord på det helt særlige menneske, der udgjorde Uffe Ellemann-Jensen.

Til SE og HØR fortæller Poul Nyrup om et ”meget omsorgsfuldt menneske”, der gjorde noget ganske særligt, da sygdom også ramte Poul Nyrups familie.

- Da Lone (Poul Nyrups hustru, red.) lå syg med kræft, og vi vidste, at hun ikke havde langt igen, skrev Uffe til hende, selv om han også selv var syg. Det betød meget for Lone. Og det betød meget for mig, fortæller Poul Nyrup.

Poul Nyrup mistede sin hustru Lone til kræft i sommeren 2020. Hun blev – ligesom Uffe Ellemann-Jensen – 80 år gammel.