Kendte17. september 2020

Populært DR-program lukker og slukker

P3-programmet "Danskerbingo" sender for sidste gang den 25. september
https://imgix.seoghoer.dk/20180131_tsl_zulu_awards_2018_0066.jpeg
 Foto: Thomas Laursen

Torsdag eftermiddag er der triste nyheder til de danskere, som har nydt at høre vilde anekdoter i formiddagsprogrammet "Danskerbingo" på P3.

Det oplyser de to værter på programmet i opslag på hver deres Instagramprofil.

"Danskerbingo er vores hjertebarn, og vi er sindssygt stolte over, hvad det er blevet til. Og vi er sådan set ikke trætte af at sende programmet, men vi har bare også lyst til at prøve alt muligt andet. Mere om det senere," lyder det blandt andet fra Andreas Kousholt, som sammen med medvært Jacob Weil har sendt i "fire fantastiske år".

"Tusind tak til cheferne, der gav os chancen, da vi var helt grønne. Tak til alle vores kollegaer, som har hjulpet og støttet os gennem årene," tilføjer han.

Programmet, som i 2018 vandt prisen for årets radioprogram havde et helt særligt lytterbåret koncept. Danskerne skulle ganske enkelt ringe ind, hvis de kunne fortælle en historie eller havde haft en oplevelse under et givent emne.

Fuldstændig vanvittigt

Også Jacob Weil deler sine tanker om programmets snarlige afslutning:

"Det har simpelthen været fuldstændig vanvittigt at have fået lov til at lave noget, der er så sjovt, så længe. Og vi vil gerne sige farvel og tak, mens vi stadig har det sådan. Der er stadig en uge tilbage, så tænd for din radio på mandag, og så håber vi du vil være med os resten af Danskerbingos levetid."

"Danskerbingo" startede som et vikarierende indslag i sommersendeplanen på P3, og det er enddnu uvist, hvad de to populære værter nu kaster sig over.

Sponsoreret indhold