Kendte28. juli 2022

Populær influencer Sofie Bøcher Lindquist har født

Den prisvindende influencer, der har over 107.000 følgere på Instagram, har netop født sit tredje barn
Influencer
Sofie Bøcher Lindquist optræder ofte i medierne, hvor hun ærligt fortæller om, hvordan det er at være mor anno 2022.
 Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Glæden er stor i det nordsjællandske hos influenceren Sofie Bøcher Lindquist og hendes familie.

Den 33-årige såkaldte "mommy blogger" fødte i går sit tredje barn. Det afslører hun på Instagram.

Til det søde foto af hende med den nyfødte baby på brystet og manden Mads ved sin side, afslører hun også datterens navn.

– Velkommen til vores kærlige kaos, Karla, skriver hun til billedet.

Sofie, der er kendt under aliasset hello_sofie, blogger om hverdagen som mor, og hvad der følger med af kaos og komik. Hun har sammen med gemalen Mads sønnerne Gustav på fem og Louie på tre – og nu altså også Karla.

Influenceren er kåret som Årets Influencer af Børn i Byen i både 2019, 2020 og 2021.

Sponsoreret indhold