Popstjernen Sarah Harding død: Blev 39 år

Girls Aloud sangerinden Sarah Harding er gået bort søndag morgen.

Den britiske popstjerne, som kæmpede en hård kamp mod cancer til sit sidste, blev 39 år.

Det oplyser hendes mor på Sarah Hardings Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sarah Harding blev 39 år. (Foto: MEGA)

- Det er med et stort, knust hjerte, at jeg i dag kan dele nyheden om, at min smukke datter Sarah desværre er gået bort, skriver moren.

- Mange af jer kender til Sarahs kamp mod kræft, og hun kæmpede så stærkt fra hun fik diagnosen indtil sin sidste dag, fortsætter hun.

Sarah Harding afslørede i august sidste år, at hun var blevet ramt af kræft, som havde spredt sig.

Sarah Hardings mor er sikker på, at hendes datter, der også var skuespiller og model, vil blive husket for meget mere end sin kræftsygdom:

Artiklen fortsætter under opslaget ...

- Jeg ved, at hun ikke vil blive husket for sin kamp mod denne frygtelige sygdom - hun var en lysende stjerne, og jeg håber, at det er sådan, hun kan blive husket i stedet.

Hitgruppen Girls Aloud, som bestod af Cheryl Cole, Nadine Coyle, Sarah Harding, Nicola Roberts og Kimberley Walsh, fik deres gennembrud i 2002, da de deltog i talentprogrammet "Popstars: The Rivals".

Siden Girls Aloud gik i opløsning, er de blevet genforenet og atter blevet tætte, har Sarah Harding skrevet i sin bog "Hear Me Out". (Foto: MEGA)

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close