Kendte2. marts 2022

Popstjerne skifter navn

Sangeren Xander vil efter 11 år ikke længere tage afstand fra sit efternavn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_25.jpg

- Det er slut nu.

Sådan skriver den 33-årige sanger Xander i et opslag på Instagram.

Her fortæller han videre, at han ikke længere vil benytte sit fornavn som kunstnernavn, men at han fremover vil kaldes sit fulde navn Xander Linnet.

Ifølge popstjernen, der er søn af den berømte sangerinde Anne Linnet, er han nemlig færdig med at tage afstand fra sit efternavn.

- Da min karriere startede, var det vigtigt for mig at tage afstand fra mit efternavn og min mor, så jeg lige kunne vise, at jeg altså skriver alle mine ting selv og i det hele taget kan stå på egne ben musikalsk, skriver han.

Ifølge Xander Linnet er han nu kommet så langt i sin karriere, at han kan tage sit efternavn til sig igen.

- 11 år efter mit første album droppede, og folk efterhånden har lært mig godt at kende, kan jeg vist godt begynde at slappe af og ikke tænke så meget på, hvad alle andre tænker, skriver han og fortsætter:

- Af den grund vil mit kunstnernavn fremover være "Xander Linnet". Det har altid været planen, og det føles som det bedste tidpunkt nu at starte den nye rejse med at vende hjem.

Læs opslaget herunder:

Sponsoreret indhold