Kendte20. december 2019

Popdronningen: Køb mit fantastiske hjem

Hanne Boel har sat sin nordsjællandske gård til salg - igen. Her er der masser af naturoplevelser, langt til naboer og plads til rideheste.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/toppen_af_poppen_dm-0017-2016.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Sangerinden Hanne Boel leder efter en køber til sin 230 kvm. store landejendom ved Frederiksværk, og derfor kan den nu købes for 9.490.000 kr.

Det er ikke første gang den karismatiske popsanger forsøger at slippe af med gården, som har været hendes hjem de seneste 20 år.

I 2009 blev ejendommen sat til salg for 12,8 mio. kr. og siden er den flere gange blevet udbudt til en pris på lige under 10 mio. kr.

Gårdens nye ejer kommer til at bo midt i en pragtfuld natur lige ud til Arresø. Bæver, havørn, gæs og fiskehejre vil jævnligt passere hen over den knap 128.000 kvm. store grund, hvoraf 2/3 lige nu er bortforpagtet.

Hanne Boel er rideentusiast, så der er selvfølgelig plads til rideheste på gården, som er udstyret med solcelleanlæg og varmepumpe.

Gården ligger tre kilometer fra Frederiksværk, som har de butikker, man behøver.

Se Hanne Boels landejendom her.

Sponsoreret indhold