Kendte29. marts 2019

Popband udslettet i ulykke på vej mod koncert

Alle medlemmer af det britiske band Her’s, der blev spået en stor fremtid, er på tragisk vis omkommet i en trafikulykke i USA
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/band.jpg
 (Foto: Facebook)

Medlemmerne af det britiske band Her’s er på tragisk vis omkommet, da deres bil kolliderede med en lastbil i Santa Ana, Californien tidligere på ugen.

Også bandets tourmanager, Trevor Engelbrektson, der befandt sig i bilen, omkom ved ulykken.

Det skriver Mirror.

Her’s var på vej mod en planlagt koncert i Santa Ana, Californien, da deres bil onsdag i de tidlige morgentimer kolliderede med en lastbil.

Kollisionen var så voldsom, at bilen brød i brand, og Stephen Fitzpatrick, 24, og Audun Laading, 25, samt deres tourmanager blev dræbt på stedet. Også føreren af lastbilen blev dræbt ved ulykken.

Kort forinden havde det britiske band, der var spået en stor fremtid og som netop havde udgivet deres debutalbum, optrådt i Phoenix, Arizona.

Det er endnu uvist, hvordan ulykken skete.

Sponsoreret indhold