Kendte10. september 2020

Politiker Morten Løkkegaard ligeglad: Tog på restaurant efter corona-test

Den kan være vanskeligt at finde hoved og hale i myndighedernes corona-anbefalinger. Men det var alligevel ikke dét, der var årsag til, at politikeren valgte at tage en tur på restaurant
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/morten_loekkegaard_.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Den efterhånden garvede EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V) spenderer den stor del af sin tid i Belgien.

Og det betyder selvsagt mange rejser mellem netop Belgien og Danmark.

Den verserende coronapandemi lever dog desværre stadig i bedste velgående. Det betyder, at sundhedsmyndighederne anbefaler, at man ved hjemkomst fra landet bør lade sig teste – og desuden gå direkte i coronaisolation i 14 dage eller vente på en negativ test.

Den anbefaling valgte Løkkegaard dog at ignorere og i stedet straks efter hjemkomsten, dog efter at være blevet testet i Københavns Lufthavn, at smutte en tur på restaurant med sin familie.

Det skriver Ekstra Bladet.

For rejsende fra Belgien lyder myndighedernes regler således, at man ved hjemkomsten til Danmark bør lade sig teste for coronavirus og desuden gå i coronaisolation, indtil der er svar på prøven.

Og da Ekstra Bladet spørger politikeren, om han ved blot at tage på restaurant ikke "ser stort på myndighedernes retningslinjer”, er svaret ganske klart:

- Det synes jeg ikke. Det er rigtigt nok, at der er en anbefaling. Men jeg har valgt den tilgang, at jeg tager de test der. Og så sørger jeg i øvrigt for at overholde alle de fornuftige regler, der er.

Ifølge interviewet med Ekstra Bladet er det tydeligt, at Morten Løkkegaard således umiddelbart er af den overbevisning, at det er op til den enkelte at vurdere, om man vil følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Sponsoreret indhold