Hahaha: Politiet bryder ind i lejlighed for at redde sexdukke

Der blev nok gjort store øjne, da politiet opdagede dukken.

Der blev nok gjort store øjne, da politiet opdagede dukken.

Politie Amsterdam Oost Watergraafsmeer

Politiet gjorde nok store øjne, da de brød ind i en lejlighed i Amsterdam for at redde en kvinde, de troede var i nød.

Kvinden viste sig nemlig at være en oppustelig sexdukke. 

Det var naboer til lejligheden, der havde slået alarm, da de havde observeret en kvinde i vinduet, som slet ikke så ud til at bevæge sig, og som heller ikke var til at komme i kontakt med, det skriver Dutch News.

Da politiet ankom prøvede de alt for at komme i kontakt med kvinden. De bankede på ruden og ringede på døren, men intet skete. 

Derfor besluttede lovens lange arm, at det var på tide at bryde døren til lejligheden ned. 

Så bevæbnet med hjertestarter, i tilfælde af, at kvinden havde brug for det, brød politiet ind i lejligheden.

- Det var en livløs kvinde... Lavet af plastik og fyldt med luft, skrev politiet efterfølgende på Facebook.

Mon ikke, der har været et par betjente med røde ører efterfølgende? 

Det kan i øvrigt tilføjes, at politiet lagde den oppustlige dukke ned, så naboerne ikke skulle være nervøse længere. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close