Pløjet ned af taxa: Wenne Alton Davis er død

Wenne Alton Davis er død.
“The Marvelous Mrs. Maisel”-skuespillerinden blev forleden pløjet ned af en taxa, da hun forsøgte at krydse gaden i New York.
Det skriver New York Post.
Ifølge det amerikanske medie fandt episoden sted mandag aften omkring klokken 21 lokal tid.
Her skulle en taxa dreje til venstre, da chaufføren overså Wenne Alton Davis og bragede direkte ind i hende.
Den 60-årige skuespillerinde fik voldsomme skader i hovedet og på kroppen ved sammenstødet og blev hastet på hospitalet.
Her døde hun senere af sine kvæstelser.
Ifølge politiet blev taxachaufføren på stedet efter ulykken, og han er på nuværende tidspunkt ikke sigtet for noget.
Wenne Alton Davis nåede aldrig at score den helt store hovedrolle og er udelukkende kendt for små biroller.
I 2011 havde hun for eksempel en rolle i filmen "Shame", hvor hun spillede over for Hollywoodstjernen Michael Fassbender.