Kendte21. april 2020

Playboy-model fundet død i sit hjem: Blev kun 33 år

Den amerikanske Playboy-model Ashley Mattingly blev fredag fundet død i sit hjem i en alder af bare 33 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ashley_mattingly.jpg
 (Foto: MEGA)

Den amerikanske Playboy-model Ashley Mattingly er død i en alder af bare 33 år.

Det skriver TMZ.

Fredag blev den unge kvinde fundet død i sit hjem i Austin, Texas, efter en bekymret ven havde slået larm, fordi Ashley Mattingly ikke havde givet lyd fra sig i noget tid.

Myndighederne er nu ved at fastslå dødsårsagen, men det kan tage tid, før at den endelige rapport ligger klar, udtaler en talsperson fra Travis County Medical Examiner’s Office.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/ashley_mattingly_playboy.jpg
 (Foto: MEGA)

Ashley prydede det frække magasin i 2011. Foto: MEGA

Ashley Mattinglys tvillingebror og søster har dog ifølge TMZ udtalt, at hun har taget sit eget liv.

Selvmordet skulle ifølge familien havde fundet sted onsdag, hvor hun havde efterladt et afskedsbrev i sit hjem.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Du er ikke alene om at have det sådan. De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord.

Derfor er det afgørende, at du får fortalt et andet menneske, at du har det svært, så du kan få den hjælp og støtte, du har brug for. På Livslinien er man vant til at tale om selvmord og selvmordstanker, og de vil meget gerne tale med dig.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05

Ashley Mattingly, som var Playboys Miss March tilbage i 2011, levede de seneste år i Austin, hvor hun kæmpede med et alkoholmisbrug.

Hendes familie havde dog udtalt til TMZ, at hun var i bedring.

Familien fortæller videre til det amerikanske medie, at corona-situationen kan have spillet en rolle i hendes alt for tidlige død.

Familien fortæller således, at den unge kvinde også kæmpede med ensomhed, og at hun i den forbindelse havde adopteret en ni måneder gammel hundehvalp for at have lidt selskab derhjemme.

Sponsoreret indhold