Kendte25. august 2019

Pinds slatne stråle: Køb mit hus

Tidligere minister Søren Pind sælger villaen med det lave vandtryk
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/soeren_pind_0.jpg
 (Foto: Birger Storm)

For godt et år siden sagde Søren Pind farvel til dansk politik.

Nu sælger han det hus, som han har ejet siden 2003.

På førstesalen har det ene af de to værelser eget walkin-closet, og på samme etage finder man også det ene af husets to badeværelser – det med luksusbrusekabine.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/soeren_pinds_hus_i_koebenhavn_oe.jpg
 (Foto: Googlemaps)

Murermestervilla kalder mægleren Søren Pinds ejendom, der kan overtages for knap 7,7 mio. kr. (Foto: Googlemaps)

At vaske shampooen ud af håret kan volde en del besvær. Søren Pind brokkede sig sidste år over vandtrykket i området.

– I København står jeg med en bruser, der knap nok kan bruse, hvis en hane løber andetsteds i huset, jamrede han sig på Facebook.

– Selv i Afrika har jeg ikke oplevet lavere vandtryk end i København.

Huset med det lave vandtryk er en 164 kvadratmeter stor rødstensvilla, der ligger tæt på Helsingørmotorvejen og Emdrup Sø.

Den 49-årige ekspolitiker vil have 7.695.000 kr. for ejendommen.

Sponsoreret indhold