
Pils særlige forhold til Medina: Hun ringer bare!


Det seneste år er den danske sangerinde Pil strøget til tops på hitlisterne, og derfor er det heller ikke så underligt, at hun torsdag var nomineret til årets hit ved Danish Music Awards.
Pil står blandt andet bag sangene "Dronningen af månen", "Ingenting jeg hellere vil" og kæmpehittet "Nattely", som hun slog igennem med tilbage i 2018.
Men sidstnævnte skrev hun faktisk med henblik på en helt anden kunstner end sig selv - nemlig ingen ringere end Medina.
Det fortæller hun torsdag, da SE og HØR møder hende på den røde løber.
- Jeg skrev den, i gamle dage har jeg lyst til at sige, til hende. Jeg havde en eller anden ide om, at hun måske skulle synge den en dag. Så blev jeg alligevel så glad for den, at jeg beholdte den.
- Senere hen har jeg så mødt hende og har sagt "åh Medina, jeg har skrevet den her sang, vil du ikke høre den?". Og så hørte hun den, og så lavede hun sin egen version af den, og jeg var ved at falde ned af stolen. - Hun er et meget stort forbillede og er meget beæreret over, at hun havde lyst til at lave sin egen version. Det er helt vanvittigt.
Pil, der er stor fan af Medina, tøver da heller ikke et sekund, da hun bliver spurgt til et potentielt samarbejde med popdronningen i fremtiden.
Hvis tilbuddet så kommer om at lave en sang med hende en dag, hvad ville du så sige?
- JA. Hun kommer bare, eller vi kommer til hende. Meget gerne, lyder det fra sangerinden med et stort smil og tilføjer:
- Medina du ringer bare! Vi er klar.
Se billederne fra den røde løber i galleriet herunder.