Kendte13. august 2023

Pilou Asbæk nyder ekstra lang sommerferie: Deltager i Hollywood-strejke

Sammen med resten af Hollywood strejker Pilou Asbæk, og det har betydet, at han har kunne nyde ekstra meget tid med sin familie
Pilou Asbæk var i ekstra hopla, da der lørdag var premiere på "Når befrielsen kommer". 
Pilou Asbæk var i ekstra hopla, da der lørdag var premiere på "Når befrielsen kommer".
 Foto: Birger Storm

LÆS OGSÅ: Ærlig Pilou Asbæk: Fejrede premiere lidt for meget

Siden midten af juli har Hollywoods skuespillere strejket, og det gælder også Pilou Asbæk, 41, der snart er aktuel i den danske storfilm "Når befrielsen kommer".

Han skulle egentlig have indspillet en amerikansk tv-serie lige nu, men de planer er lagt i bero grundet Hollywood-strejken. Det fortalte skuespilleren til den fremmødte presse til gallapremieren på "Når befrielsen kommer":

– Jeg strejker. Min amerikanske serie er ramt af strejke, svarer han og forklarer, at han er medlem af SAG (fagforeningen Screen Actors Guild, red.), fordi han filmer i USA.

Strejken har gjort, at Pilou Asbæk har kunne nyde ekstra meget tid med sin familie i Danmark:

– Det er vidunderligt. Jeg elsker det. Jeg nyder det. Og jeg er sikkert også et bedre menneske, afslutter den yderst private stjerne, inden han drager ind i biografens mørke.

Sponsoreret indhold