Kendte7. juli 2017

Sad musestille: Pige tog hamster til dyrlæge – gjorde vildt fund

En pige kunne ikke forstå, hvorfor hendes elskede hamster i tre dage bare sad musestille i sit bur uden at ville hverken spise eller drikke. Da dyrlægen kiggede det lille væsen i munden, gav det hele dog ganske god mening: Den lille uldtot, der nogle dage forinden havde undsluppet sit bur, havde nemlig fået en magnet til at sidde fast i siden af munden. På grund af magneten havde det lille væsen siddet uhjælpelig fast op ad burets metalgitter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hamster.jpg
 (Foto: All Over)

Det er altid en god idé at søge dyrlæge, hvis dit kæledyr af uforklarlige årsager hverken vil spise eller drikke.

Det var da også lige netop, hvad en hamster-ejer gjorde, da hendes lille hårbold i tre dage havde nægtet at tage både vådt og tørt til sig.

I stedet havde den lille fyr bare siddet musestille i hjørnet af sit bur.

Dyrlægen spurgte, om der var sket noget de sidste par dage, der kunne forklare den mystiske opførsel.

Ejeren kunne fortælle, at hendes kæle-hamster et par dage forinden havde undsluppet sit bur, men kort tid efter var blevet fanget igen under køleskabet i hjemmet.

Flugten kunne dog ikke helt forklare den mystiske opførsel – og så dog alligevel. For det viste sig, at det lille dyr havde taget noget med sig fra sin flugt, som pludselig forklarede, hvorfor den hverken kunne spise eller drikke.

Da dyrlægen kiggede det lille væsen ind i munden, kunne hun nemlig se, at hamsteren havde fået en køleskabsmagnet med sig i flugten – og køleskabsmagneten sad nu fast i siden af dens mund.

Og da det lille dyr igen sad i sit bur, havde magneten klæbet sig fast til burets metalgitter – og så sad hamsteren ellers bare fast.

Æv!

Den mærkværdige historie blev for nylig delt på Twitter, hvor den hurtigt gik viralt.

Her havde en Twitter-bruger ved navn Kat delt en række SMS’er, der genfortalte den mærkelige historie.

Desværre melder historien ikke, om den lille fyr er ved godt mod igen. Men det håber vi!

https://imgix.seoghoer.dk/1_39.jpg
https://imgix.seoghoer.dk/2_44.jpg

Sponsoreret indhold