Kendte29. marts 2021

Piers Morgan om Meghan Markle: Hun er blevet behandlet som alle andre

Den skandaleramte tv-mand Piers Morgan mener ikke, at Meghan Markle og prins Harry har haft det specielt meget hårdere end andre medlemmer af det britiske kongehus
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Piers Morgan har længe haft riven ude efter Sussex-hertuginden Meghan Markle, og han er bestemt ikke færdig med at revse.

Senest har den fallerede 55-årige tv-vært meldt ud, at Meghan Markle ikke er blevet behandlet værre end den måde, prinsesse Diana i sin tid blev behandlet, da hun blev skilt fra prins Charles og dermed også det engelske kongehus.

Søndag publicerede den britiske avis Daily Mail en længere klumme skrevet af Morgan, hvor han blandt andet påstår, at alle andre, der gennem tiden har giftet sig ind i den royale familie, har fået nøjagtig samme tur.

- Meghan er ikke blevet behandlet dårligere af medierne end andre royale brude som eksempelvis Diana, Fergie Kate, Camilla eller selv den monarki-væltende amerikanske, fraskilte Wallis Simpson, skriver Piers Morgan og fortsætter:

- Men hun er den første til at påstå, at den negative presse er motiveret af racisme, og det er en meget farlig pris at betale, når der er så lidt til at bevise det.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan-markle-pierce-morgen.jpg
 Foto: MEGA

Piers Morgan fortsætter med at lange ud efter Meghan Markle. (Foto: MEGA)

Racisme spillede en vigtig rolle

Den 39-årige Meghan Markle og prins Harry smed tidligere på måneden bombe efter bombe i deres opsigtsvækkende interview med Oprah Winfrey.

Her kunne hertuginden blandt andet fortælle, at det internt i det britiske kongehus flere gange blev diskuteret, hvor mørk en hudfarve Meghan og Harrys søn, Archie, ville få.

Ifølge prins Harry var de diskussioner delvist årsag til, at Sussex-parret valgte at gennemføre Megxit og flytte til Californien.

- Det spillede en stor rolle, siger Harry i interviewet.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210307-205832-l-1920x1441we.jpg
 Foto: Harpo Productions/Reuters/Ritzau Scanpix

(Foto: Harbo/Reuters)

Meghan Markle er dog ikke enig med Piers Morgan i hans påstande om, at andre medlemmer af den royale familie er blevet behandlet lige så skidt, som hun er blevet det.

- Hvis medlemmer af hans familie siger: "Altså, det her skete for os alle sammen", eller hvis de kan sige, at det jeg gennemgik var det samme, som der skete for dem - Kate blev kaldt "Waity Katie", da hun ventede på at blive gift med William, siger Meghan Markle og fortsætter:

- Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det må føles, men det her er ikke det samme.

- Ubehøvlet og racistisk er ikke det samme. Og samtidig så har du også haft et presseteam, der står frem og forsvarer dig. Og det skete ikke for os, siger Meghan Markle.

Sponsoreret indhold