Pia Kjærsgaard skal være oldemor: Nu afslører hun kønnet
LÆS OGSÅ: Ulf Pilgaard hyldet i Cirkusrevyen: Sønnike blev rørt
Den næste generation af Kjærsgaard-klanen er lige nu under udrugning. DF-legenden skal være oldemor, og det er i dén grad noget, Pia K glæder sig til.
Det fortalte hun, da SE og HØR mødte hende torsdag aften til premieren på Cirkusrevyen.
- Jeg ser frem til, at jeg skal være oldemor til september. Og ham der, han skal være oldefar, sagde hun og pegede på sin mand, Henrik Thorup.
- Er det ikke utroligt?, spurgte hun begejstret.
Den vordende oldemor afslørede desuden kønnet på det kommende skud på stammen.
- Det bliver en dreng. Så meget ved jeg, lød det.
Den 78-årige politiker synes ganske vist, at det er vildt at blive forfremmet til oldemor, men det er ikke det vildeste.
- Det er vildt, og jeg synes egentlig, at det mest mærkelige er, at ens datter skal være bedstemor, sagde hun og grinede.
Pia og Henrik har børnene Nan og Troels, som tilsammen har leveret fire børnebørn - alle fire af dem er piger, så nu kommer der lidt balance i kønsfordelingen.
Du kan se de øvrige premieregæster i galleriet herunder: