Kendte10. december 2020

Pia K. overrasket: Coronatest tog uventet drejning

Det var et overraskende svar, Pia Kjærsgaard fik, da hun skulle testes for coronavirus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170210_han2078.jpg
 Foto: Hanne Juul/All Over Press

Opdateret klokken 10.39: Kommentar fra Pia Kjærsgaard tilføjet

Pia Kjærsgaard (DF) fik et uventet svar, da hun onsdag blev testet for coronavirus.

Det viste sig, at hun - helt uden at vide det - tidligere har været smittet med coronavirus.

- Det er jeg åbenbart kommet let over, jeg har kun været lidt træt på et tidspunkt, men intet andet. Heldigvis, skriver hun i et opslag på Instagram.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Onsdag tog hun to test. Først en reel coronatest, der til hendes held var negativ. Men bagefter, da hun tog en antistoftest, stod det klart, hun tidligere har haft virussen i kroppen.

Træt i en periode

Den 73-årige stifter af Dansk Folkeparti har ikke tidligere oplevet, at hun skulle have haft nogen symptomer, og derfor blev hun ikke testet, dengang hun havde virussen.

Derfor var det da også noget af en overraskelse, at antistoftesten var positiv.

- Jeg havde ikke regnet med, at jeg havde haft corona, for jeg havde ikke mærket noge ttil det. Men for nogle måneder siden var jeg så træt. Men det kan have haft mange årsager, så skænkede det ikke en tanke, at det kunne være corona. Jeg havde ingen vejrtrækningsproblemer eller noget. Men det må næsten have været der, siger hun til SE og HØR.

- Så det kom virkelig som en overraskelse, at antistoftesten var positiv?

- Ja! Det gjorde det virkelig! Hvad! Det kom helt bag på mig.

Pia Kjærsgaard håber på, at nu hvor hun har antistofferne, at hun nu er beskyttet mod virussen, men hun er ikke helt overbevist.

- Vi ved jo meget lidt om den her sygdom. Man må tage det, som det kommer. Men hvis jeg er fri nu, er jeg jeg heldig slippet.

Manden slap for virus

Noget, som der undrer Pia Kjærdgaard, er, at hverken hendes mand eller børn har haft coronavirus.

Hendes mand blev testet for coronavirus samtidigt med Pia Kjærsgaard, og hans antistoftest var negativ.

Hun regner derfor heller ikke med, at hun skulle være kommet til at smitte andre.

- Ingen i min nærhed har været smittet, og jeg holder hele tiden afstand og spritter af. Det vil jeg også fortsætte med at gøre.

Sponsoreret indhold