KendteI går

Phillip Faber-program filmet under skilsmissen: - Jeg er uden rødder

"Hvad nu, Phillip Faber?" tager seerne med ind i Phillip Fabers hverdag under skilsmissen
Phillip Faber til kongeparrets aftenselskab for kunst og kultur i februar.
Phillip Faber til kongeparrets aftenselskab for kunst og kultur i februar.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Phillip Faber er blevet skilt

Phillip Faber skal skifte spor og dirigere orkestre i stedet for kor, men undervejs er det svært at fokusere på karrieren, fordi DR-darlingens privatliv fylder.

Det lader han seerne forstå i programmet ”Hvad nu, Phillip Faber?”, der følger hans vej mod nye tinder.

- Jeg har hovedet fuld af alt muligt, der sker i mit privatliv. Og jeg bor ikke i min egen lejlighed lige nu. Det hele er lige sådan lidt … jeg er lidt uden rødder lige nu, siger han til kameraet, mens han er på farten.

I programmet er man blandt andet med på dirigentens store juletur, hvor han holder foredrag om danske julesange og samtidig har hovedet fyldt med gøremål – som julegaveindkøb – og altså ”alt muligt, der sker” i hans privatliv.

Det var netop før jul i 2024, at Phillip Faber selv bekræftede, at han og nu ekskonen Selma Mongelard Faber var gået fra hinanden efter små 10 års parforhold.

- Vi vil altid vil være forbundet som forældre og familie og beder om ro til at finde os til rette i den nye situation, lød det i december.

I "Hvad nu, Phillip Faber?" snakker DR-darlingen med sin far om, at han er tjekket ind på et hotelværelse, som er større end den midlertidige lejlighed, han bor i. Og at han har vasket enormt meget tøj på møntvask.

Selma arbejder som operainstruktør og har også musikalsk dannet par med Phillip.

Sammen har de sønnerne August og Sebastian.

Kort efter nyheden kom det frem, at Faber havde været på indkøb og skaffet sig en ny bolig.

1. januar blev dirigenten ejer af en lejlighed på Frederiksberg med hele fem værelser fordelt på 120 kvadratmeter.

Phillip Faber, 40, blev et særdeles kendt ansigt under coronapandemien, da han hver morgen inviterede danskerne hen til tangenterne for at synge en morgensang.

Sponsoreret indhold