Kendte13. maj 2023

Philine Roepstorff i krise over følgerflugt: - Jeg er så forvirret

Den danske influencer og tv-kendis er dybt frustreret over, at følgertallet på Instagram ikke er, hvad det har været
Instagram-følgerne flygter fra modellen Philine Roepstorff.
Instagram-følgerne flygter fra modellen Philine Roepstorff.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ærlig Philine: Tænker på sit udseende hele tiden

Det sker med jævne mellemrum at alverdens kendisser mister enorme mængder af følgere på Instagram og årsagen? Ja, den kan variere fra alt lige fra problemer med Instagrams servere til enorme kendisdramaer.

Tidligere på året måtte den 26-årige Hailey Bieber eksempelvis erkende, at hun havde tabt næsten en million følgere som resultat af det hæsblæsende drama mellem hende og sangerinden Selena Gomez. Også stjerner som Billie Eilish, Kim Kardashian og Kylie Jenner har adskillige gange måttet vinke farvel til hundredetusindvis af følgere.

Herhjemme hænder det også, at de danske kendisser og influencere rammes af følgerflugt, og senest er turen kommet til den 30-årige tv-darling Philine Roepstorff.

Influenceren, der senest har kunnet opleves i tv-programmet "Øen VIP", har lørdag delt en klagesang med sine Insta-følgere.

Hun er nemlig dybt frustreret over, at følgertallet fortsætter med at falde.

– I dag er ikke så rar. Jeg er netop kommet under 400.000 følgere, skriver Philine i sit opslag, hvor hun også afslører, at hun i løbet af sidste år mistede hele 40.000 af slagsen.

Philine er en af de mest populære danske modeinfluencere. Her til dette års modeuge.
Philine er en af de mest populære danske modeinfluencere. Her til dette års modeuge.
 Foto: Lars H. Laursen

– Jeg ved godt, at nogle mennesker siger, at jeg ikke burde bekymre mig om det, men det gør jeg. Det er mit arbejde, min lidenskab, og jeg kan lide at dele ting, ligesom jeg kan lide at se andre folks opslag.

– Er jeg alene med den her følelse? Og burde jeg skamme mig over at føle sådan? Fordi det "bare" er Instagram.. Jeg er så forvirret, at jeg var nødt til at dele, slutter hun.

I løbet af de seneste 30 dage har Philine vinket farvel til 1260 følgere, mens kun 60 nye er kommet til.

Det viser tal fra Social Blade, der også bekræfter, at lørdag var dagen, hvor Philine for første gang i lang tid var kommet under 400.000. Hun startede nemlig dagen med 399.991.

Følgerne klager ikke

Der er dog ikke meget, der tyder på, at de følgere, der bliver hængende hos modellen har noget at brokke sig over.

Det er nemlig allerede nu - blot en time efter Philine har delt opslaget - væltet ind med positive kommentarer.

– Antallet af følgere, du har, ændrer ikke på, hvem du er. Gør det, der føles rigtigt for dig, folk vil komme og gå, hold bare hovedet oppe og fortsæt med at poste, hvis du vil, skriver en følger, mens "Vild med dans"-vinderen Mads Vad kvitterer med:

– Jeg synes, du er mega sej🙌

Det har ikke været muligt for SE og HØR at få en kommentar fra Philine.

Sponsoreret indhold