Kendte29. december 2022

Petra Nagels forfærdelige juleferie: Alt gik galt

Alt, der kunne gå galt, gik galt, da Petra Nagel og kæresten for nylig var en tur til Færøerne
Petra Nagels ferie til Færøerne gik ikke helt som forventet.
Petra Nagels ferie til Færøerne gik ikke helt som forventet.
 Foto: Ritzau Scanpix

Vi kender vist allesammen godt til det der med at have så store forventinger til noget, at det er svært ikke at ende med at blive skuffet.

Det var vist også tilfældet for Petra Nagel og kæresten, Asbjørn Munk, da de var et smut til Færøerne på en tidlig juleferie.

Her gik alt, der kunne gå galt, nemlig galt.

Det afslører den kendte tv-vært i et langt og humoristisk opslag på Instagram.

Her skriver hun blandt andet, at parret havde glædet sig gevaldigt til ferien, fordi de for første gang i årevis endelig skulle være børnefri i mere end 12 timer ad gangen.

Allerede da de nåede ud til lufthavnen, var uheldet dog ude.

Her blev deres fly nemlig aflyst på grund af en snestorm på Færøerne, og derfor blev deres første ferieovernatning på et "eksotisk lufthavnshotel i Aalborg".

Petra Nagel og kæresten, Asbjørn Munk.
Petra Nagel og kæresten, Asbjørn Munk.
 Foto: Ritzau Scanpix

Dagen efter er humøret dog stadig intakt hos Petra Nagel og kæresten, som forventningsfulde endelig kan hoppe på flyet mod øgruppen i Atlanterhavet.

Det er det i hvert fald, lige indtil deres fly må lande i Norge, da vejret på Færøerne stadig er for voldsomt.

Først halvandet døgn efter de tog hjemmefra, lykkes det parret at komme frem, men her slutter mareridtet ikke, da hotelværelset ikke liiiige er som forventet.

- Der er ingen dør mellem seng og toilet, skriver Petra Nagel i sit opslag og fortsætter:

- Kun en glas(GLAS…!!)låge. Skønno efter 1000 timer i lufthavn og fly og pis mig i øjet, og man bare gerne vil sidde på tønden og have det lidt ensomt.

Og her begynder humøret også for alvor at dale, fortæller tv-værten og afslører, at hende og Asbjørn Munk ender i et dumt skænderi under et restaurantbesøg som følge af de mange nedture på kort tid.

Dagen efter er feriestemningen dog tilbage. I hvert fald for en kort stund.

Under en køretur i de færøske fjelde ender de nemlig med at sidde fast, hvorefter de må få hjælp af en lokal, der hiver dem fri med en gummiged.

De sidste par dages ferie formår Petra Nagel og kæresten at komme i gennem uden de store udfordringer (udover lidt gråvejr).

- Kan slet ikke vente på næste gang, vi skal afsted, lyder det da også fra tv-værten til slut i det morsomme opslag, som du kan læse i dets fulde herunder:

Sponsoreret indhold