
Petra Nagel forklarer: Derfor sender vi to gange "Bachelorette" i træk

LÆS OGSÅ: Wow! Petra Nagel med vild udmelding
Hvis du er fan af "Bachelor", så er der dårlige nyheder.
Omvendt er der gode nyheder, hvis du er vild med "Bachelorette".
For TV 2 har nemlig besluttet, at de kommende to udgaver af datingprogrammet bliver sidstnævnte program.
Det fortæller vært Petra Nagel, da SE og HØR møder hende til premiere på musicalen "Frost".
- Vi kan rigtig godt lide "Bachelorette", fortæller hun og siger, at de dog ikke definitivt har droppet flere "Bachelor"-sæsoner.
- Vi laver kun én sæson i år. Sidste år lavede vi to, og når vi kun laver én, så tror jeg bare, vi er blevet enige om, at det fungerer rigtig godt med "Bachelorette". Kvinderne er gode som hovedpersoner, og det kan vi rigtig godt lide.
- Er de bedre end mændene?
- Hvad synes du?
- Nu spørger jeg dig.
- Der er bare et eller andet med at have to kvinder. Det fungerer bare rigtig godt. Jeg ved ikke, om det er bedre, eller hvad det er, griner hun.

Hun fortæller, at den kommende sæson af "Bachelorette" kommer til april, mens optagelserne til den næste udgave sker på et tidspunkt efter sommerferien.
