Peter Mygind skal holde jul uden sin mor: - Det bliver mærkeligt

LÆS OGSÅ: Birthe Neumann meget berørt efter mandens død: - Det er svært
Peter Mygind skal for første gang nogensinde holde jul uden sin mor.
Den 62-årige skuespiller mistede sin mor, Jytte Abildstrøm, i starten af året. Derfor bliver denne jul særdeles anderledes for Peter Mygind, der har holdt jul med sin mor alle sine levende år.
- Det bliver mærkeligt. Hun har været en del af min jul i 62 år. Det bliver min første jul uden min mor. Jeg har holdt alle jul med min mor, fortæller Peter Mygind til SE og HØR og den fremmødte presse søndag aften til premieren på filmen "Mors Drenge" i Grand Teatret.
- Der bliver ikke en mor, der kommer ind og siger kukkuk. Jytte elskede at holde jul. Hun elskede at sidde med os og oldebørn, fortæller han videre.
Skuespilleren siger videre, at det er hårdt at miste sin mor.

- Et er, at man mister en mor, som har været en del af ens liv rigtig meget, som Jytte har været i mit liv.
- Men der er også en lejlighed, som du skal tømme og rydde. Hvad gemmer man? Og hvad smider man ud? Bare vent til jeres egne forældre er væk.
Peter Mygind fortæller, at de har givet mange af Jytte Abildstrøms ting væk til folk, der boede sammen med hende på bofællesskabet.