Peter Mygind i sorg: Far hasteopereret

Foto: Martin Høien

Peter Mygind og hans familie går gennem en svær tid. Skuespillerens 86-årige far, Søren Mygind, er blevet indlagt på Rigshospitalet. Det skriver Ekstra Bladet

Den 56-årige skuespiller fortæller til Ekstra Bladet, at lægerne konstaterede en udposning på hovedpulsåren, der var begyndt at lække, og så var der ingen tid at spilde - faderen blev akut opereret.

- Operationen er gået godt, men han er jo 86, så kroppen skal jo lige vænne sig til de her ting, siger Mygind til Ekstra Bladet.

Peter Mygind er søn af Jytte Abildstrøm og Søren Mygind, der har arbejdet som forretningsmand i plastikindustrien, og de blev skilt, da han var otte. Søren Mygind er i dag gift med Anne Marie, og de har været sammen i 30 år. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Jytte Abildstrøm og Søren Mygind fotograferet sammen i 2013. Foto: Claus Poulsen

- Hun har passet på ham på en fantastisk måde, og hun er grunden til, at han er blevet så gammel, lyder lovprisningerne fra Peter Mygind. 

Selvom det var noget af en forskrækkelse, så er Peter Mygind og familien ved godt mod: 

- Jeg har været sindssygt bange og nervøs. Men nu har jeg det bedre, og det går fremad med ham. For bare en uge siden, vidste vi ikke, om vi ville blive ved med at have ham, men det ser det heldigvis ud til nu. Så det er rigtig dejligt, siger han til Ekstra Bladet.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close