Kendte7. januar 2025 (opd. 7. januar 2025)

Peter Mygind efter Jytte Abildstrøms død: En smuk sidste rejse

Skuespilleren fortæller nu om sorgen efter tabet af sin mor - og hylder hende for den store betydning, hun fik for både familien og hele Danmark
Peter Mygind og hans mor Jytte Abildstrøm var tætte til det sidste. Hun blev 90 år og skal bisættes på lørdag klokken 14 i Frederiksberg Kirke.
Peter Mygind og hans mor Jytte Abildstrøm var tætte til det sidste. Hun blev 90 år og skal bisættes på lørdag klokken 14 i Frederiksberg Kirke.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Sådan skal Jytte Abildstrøm bisættes

Skuespilleren Peter Mygind åbner nu op om den smertefulde, men kærlige afsked han forleden tog med sin mor, den folkekære Jytte Abildstrøm.

Hun døde 2. januar i en alder af 90 år, efter den sidste tid blev tilbragt på Sankt Lukas Hospice i Hellerup.

- Det er både voldsomt og følsomt, siger han i et interview med TV 2 Kosmopol.

Ifølge Peter Mygind var hans mor klar til, hvad der skulle ske. Faktisk så meget at hun med sin karakteristiske humor og stærke vilje nærmest forlangte at komme op i himlen, flere uger før det skete. Ja, hun var vred over, at det ikke var sket endnu.

På det tidspunkt var Erik Clausen og Bent Mejding dog døde med kort mellemrum. Så Peter måtte svare lige så humoristisk tilbage til sin mor, at der var "lidt ventetid" på en plads.

Peter Mygind beskriver i det hele taget den sidste tid som smuk for hele familien, selvom det naturligvis har været svært.

En tid, hvor både Peter og hans bror Lars har sunget, talt sammen og været ved Jyttes side til det sidste.

- Jeg ville unde, at alle børn fik sådan en sidste rejse med deres forældre, som jeg har haft med min mor, lyder det i interviewet, som du kan læse i sin helhed her.

Sponsoreret indhold