Kendte12. juni 2025 (opd. 12. juni 2025)

Peter Lund Madsen afviser: - Det kunne jeg IKKE tænke mig

Selv om den 64-årige hjerneforsker elskede at være en del af panelet i "Spillet", kunne han ikke drømme om at medvirke som deltager i programmet
Strax - billede. Dette billede er sendt direkte fra mit kamera og er ikke billedbehandlet.Foto: Jesper Sunesen
TV 2 skal ikke tøve med at kontakte Peter Lund Madsen i forbindelse med endnu en tjans som panel-deltager i "Spillet".
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Afsløret efter "Spillet": TV2 måtte fjerne alkoholen

Da TV 2-hittet "Spillet" løb over skærmen tidligere på året, havde Peter Lund Madsen en helt særlig rolle.

Sammen med tv-vært Sarah Grünewald, podcastvært Christian Bonde og komiker Natasha Brock var hjerneforskeren nemlig en del af panelet, der skulle iagttage, analysere og kommentere de medvirkendes handlinger.

Men selv om han elskede at være en del af programmet, kommer man næppe til at se ham som deltager.

Det slog han fast, da SE og HØR mødte ham på årets Folkemøde på Bornholm.

Kunne du selv tænke dig at være med?

- Nej, under ingen omstændigheder. Jeg kunne jo se, at det tog hårdt på dem (de medvirkende, red.), og jeg tror, det er stressende.

- Jeg tror, det er rigtig ubehageligt, eller det kan være det, hvis man ikke er Joachim Boldsen. Så nej, det kunne jeg ikke tænke mig at være med til, lød det fra speciallægen.

Strax - billede. Dette billede er sendt direkte fra mit kamera og er ikke billedbehandlet.Foto: Jesper Sunesen
Peter Lund Madsen havde brormand, Anders Lund Madsen, med til Folkemødet på Bornholm.
 Foto: Jesper Sunesen

Den 64-årige hjerneforsker lagde dog ikke skjul på, at det havde været en fantastisk oplevelse at være en del af panelet.

Faktisk fik han næsten en forbedret selvtillid af at være med til at iagttage og kommentere deltagernes handlinger.

- Det var fantastisk. De var enormt gode til at få en til at føle, at det man sagde var genialt. Så man gik altid på optagelser med en fantastisk selvtillid.

- Og så var det jo sjovt. Man sad jo og så det der program og følte næsten, at man kender de mennesker, selv om jeg aldrig havde mødt dem. Og jeg kunne enormt godt lide de tre andre. Så det var en stor fornøjelse - bortset fra maden, grinte han.

Om Peter Lund Madsen skal medvirke i flere udgaver af "Spillet" kan han ikke udtale sig om. Men skulle det ske, at TV 2 ringer og tilbyder ham en plads i panelet, er svaret klart.

- Jeg kunne godt tænke mig at kommentere det. Det er mere ufarligt, så de skal bare ringe, sagde han.

Sponsoreret indhold