Annonce
Kendte15 timer siden

Peter Falktoft forsøger at sælge sommerboligen

Podcast-værten Peter Falktoft har sammen med hustruen sat sommerhuset til salg og står nu til skattefri milliongevinst
Peter Falktoft, til højre, vil af med sommerhuset, som han har haft siden 2019. Til venstre makkeren Esben Bjerre.
Peter Falktoft, til højre, vil af med sommerhuset, som han har haft siden 2019. Til venstre makkeren Esben Bjerre.
 Foto: MIKAEL RIECK
Annonce

LÆS OGSÅ: Nu taler Esben Bjerre om Sisse Sejr-sagen

En kølig overskyet dag i 2021 overtog podcastværten Peter Falktoft og hans kone Anna et sommerhus i Fårevejle.

Men nu er det slut.

Parret på 40 og 35 år har i halvanden måned forsøgt at sælge deres 73 kvadratmeter store sommerhus, der ligger i Veddinge Bakker ved Fårevejle i Odsherred.

Anna og Peter Frank Falktoft gav 2,9 mio. kr. for ferieboligen i 2021, men knap fem år senere forlanger de 4.495.000 kr. for ejendommen.

Salget af dette sommerhus kan sikre Peter Falktoft en skattefri milliongevinst.
Salget af dette sommerhus kan sikre Peter Falktoft en skattefri milliongevinst.
 Foto: Jesper Sunesen

Dermed står de til en skattefri gevinst på 1,6 mio. kr. - minus omkostninger til mægler og eventuelle forbedringer.

Odsherred er et af Danmarks mest populære sommerhusområder, som mange kendisser er faldet for.

Mattias og Drew Sycamore Kolstrup samt Tim Christensen har sommerhus i nærheden af Falktofts.

Annonce

Huset, som Peter Falktoft og fruen forsøger at sælge, er opført i 1970, ombygget i 2006 og opvarmes med el og brændeovn. Der følger en stor terrasse og et anneks på 12 kvadratmeter med sommerhuset.

Du kan se billeder af huset på mæglerens hjemmeside.

Annonce

Sponsoreret indhold