Kendte10. juni 2020

Peter Birch: Slut med Sabrina

Det gik ikke mellem Peter Birch og Sabrina Engholm Sau
https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-05-13_kl._08.16.43.png
 Foto: Instagram / peterbirch888

Det var en forelsket Peter Birch, 36, som i maj fortalte om sin nye flamme Sabrina Engholm Sau, 25, som han datede "for fuld skrue".

Men det blev aldrig til mere mellem de to.

- Vi fandt ud af, at vi bare skulle være venner i stedet, siger Peter Birch til SE og HØR.

- Det er rimelig nyt. Jeg synes, det er ærgerligt, men jeg kan jo ikke gøre så meget mere, lyder det fra "Ulven Peter", som fortæller, at han nok var mere vild med Sabrina, end hun var med ham.

- Hun er en superdejlig pige, så det er lidt ærgerligt, siger han.

Peter Birch arbejder i dag som låsesmed, men der er tydeligvis også andet, som optager den tidligere paradiso.

- Nyt spændende projekt på vej... Dejligt med en partner i gennem så mange år, når kærligheden ikke går, skriver han på Instagram.

Hvad det nye projekt går ud på, vil han dog ikke løfte sløret for endnu.

Sponsoreret indhold