Kendte2. oktober 2023

Pete Davidson kører galt IGEN

Komikerens evner bag rattet virker til at være en smule udfordrede i øjeblikket
FILE - Comedian Pete Davidson
Så er den gal igen med Pete Davidsons evner bag rattet.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Så er den gal igen for Pete Davidson.

Det er ikke mere end et par måneder siden, han blev idømt 50 timers samfundstjeneste for at køre ind i et hus, og nu har han gjort det igen.

Denne gang har komikeren dog ikke ramt et hus, men er i stedet braget ind i en væg.

Det skriver Page Six, som også har billeder af Pete Davidson i bilen efter ulykken samt af skaderne.

Ifølge det amerikanske medie fandt ulykken sted lørdag aften efter komikerens seneste stand-up-show i Los Angeles.

Her skal han have skrabet sin bil op af siden på en væg, da han med en smøg i hånden forsøgte at køre væk fra stedet sammen med flere andre i bilen.

Komikeren gik efterfølgende kort ud af bilen for at tilse skaderne, før han kørte videre til sin egen efterfest.

Pete Davidson har ikke kommenteret sit nyeste biluheld.

Komikeren kørte tilbage i marts galt med sin daværende kæreste, Chase Sui Wonders, på passagersædet.

Her bragede parret ind i et hus i Beverly Hills, og i juli blev han så kendt skyldig i hensynsløs kørsel og tildelt en dom på 50 timers samfundstjeneste.

Han blev også tvunget til at gennemgå 12 timers undervisning på en køreskole, ligesom han skulle møde op på et lighus for at se med egne øjne, hvad der kan ske, når man kører hensynsløst i bil.

Sponsoreret indhold