Kendte7 timer siden (opd. 6 timer siden)

Pernille Vermund sætter sin bolig til salg: Derfor sælger hun den

Den kendte politiker siger nu farvel og tak til sit hus i Snekkersten, som manden også bor i, og der er faktisk en særlig grund til det, fortæller hun til SE og HØR
Pernille Vermund og Claus Breton-Meyer blev gift i 2023.
Pernille Vermund og Claus Breton-Meyer blev gift i 2023.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Læger var bekymrede for Pernille Vermund: Bare rolig, jeg er okay

Pernille Vermund og manden Claus Bretton-Meyer siger farvel og tak til Pernilles skønne bolig i Snekkersten.

Det skriver LA-politikeren i et opslag på Instagram, og hun bekræfter det også til SE og HØR, da vi fanger hende over telefonen.

Men hvordan kan det være, at de to turtelduer, der blev gift i juli måned 2023, pludselig har lyst til at sælge?

Det svarer Pernille Vermund heldigvis også på.

- Vi har en lille drøm om at komme tættere på vandet. Vi bader hele året, og vi kan godt lide at sejle. Vi bruger bare vandet rigtig meget, fortæller hun og fortsætter:

- Vi vil gerne blive i Snekkersten, men vi skal bare tættere på vandet, siger hun.

Huset har de ifølge salgsannoncen sat til salg for lige under ni millioner kroner, og hvis det bliver solgt til den pris, kan Pernille Vermund hive en gigantisk sum millioner ned i lommen.

Hun købte nemlig huset tilbage i 2003 med sin daværende mand Johnny Peter Gere for 2,3 millioner kroner.

Med andre ord kan hun se frem til en skattefri gevinst på 6,7 millioner kroner, hvis det bliver solgt til prisen.

Johnny Peter Gere og Vermund blev skilt i 2011 og efterfølgende overtog hun hele huset som en del af bodelingen.

Huset er bygget i 1920 og bygget om i 2011.'

Der er 158 kvadratmeter at boltre sig på indvendig fordelt på seks værelser.

Sponsoreret indhold