Kendte16. juni 2022

Pernille Vermund hylder eks’en fra scenen

Nye Borgerlige-formanden lukkede torsdagens partiledertaler ned på Hovedscenen, og det blev med en helt særlig hilsen til sin tidligere ægtemand Lars Tvede
Pernille Vermund stod på Folkemødets største scene for at holde sin partiledertale torsdag aften 
Pernille Vermund stod på Folkemødets største scene for at holde sin partiledertale torsdag aften
 Foto: Kaspar Wenstrup

Øen i Østersøen tog sig ud fra sin allerbedste side, da Folkemødets første dags sidste tale fra Hovedscenen løb af stablen.

Den stod 46-årige Pernille Vermund, partistifter og -formand i Nye Borgerlige, for.

Med vind i håret og aftensolen i øjnene, stod hun – ganske scenisk – under Dannebrog, og talte om danske værdier, om woke-truslen fra USA, og de ifølge hende allerede absurde højder, særhensyn har taget.

Læste op på politik

Efter talen og de spredte klapsalver, spurgte ordstyrer og NEWS-vært Gertrud Højlund til den tidligere arkitekts læsevaner.

Og her blev hun blandt andet spurgt, hvilke litterære værker, hun følte sig inspireret af.

– Der må jeg altså nok, uden det skal lyde nepotistisk, nævne de bøger, min tidligere mand Lars Tvede, har skrevet. Jeg læste mange af hans bøger om konservatisme, socialisme og politik i det hele taget, før jeg selv startede, fortæller hun.

– De er skrevet på en måde, som er letforståelig, så det er sådan på den populære, samfundsvidenskabelige hylde, tilføjede hun.

Nu da Vermund har fået sat skub i sin karriere som partileder, har der de seneste år også være tid til andet end faglitteratur i form af eksempelvis eksmandens skriblerier. Hun brugte ellers en årrække på at læse op på politik, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet...

Pernille Vermund har tidligere arbejdet som arkitekt, og hun afslørede også overfor Folkemøde-publikummet, at hun godt kunne savne at indgå en en kreativ proces, som hun plejede, når hun tegnede huse. 
Pernille Vermund har tidligere arbejdet som arkitekt, og hun afslørede også overfor Folkemøde-publikummet, at hun godt kunne savne at indgå en en kreativ proces, som hun plejede, når hun tegnede huse.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Tid til skønlitteratur

Nu får hun indimellem også tid til at nyde dansk skønlitteratur, og her er hun særlig glad for en bestemt kvindelig forfatter.

– Her tænker jeg altid først på Ida Jessen, når jeg får stillet sådan et spørgsmål. Hendes bøger har rykket noget i mig. Jeg elsker særligt den del af dansk litteratur, hvor det ikke bare er handlingen, men også sproget bliver brugt finurligt, og hvor man føler, man er med, siger hun.

Pernille Vermund og Lars Tvede blev skilt i 2021 efter to års ægteskab, men selvom kærligheden brast, betyder det altså ikke, at Pernille er for fin til at sende lidt ros til eks'en fra Folkemøde-scenen.

På Valentinsdag i år kunne Vermund så afsløre, at hun var faldet for Claus Bretton-Meyer, der er tidligere DBU-direktør.

Artiklen fortsætter under billedet...

Tidligere i år kunne Pernille Vermund stolt vise sin nye kæreste frem
Tidligere i år kunne Pernille Vermund stolt vise sin nye kæreste frem
 Foto: Kaspar Wenstrup

I sin partiledertale på Folkemødet talte Pernille Vermund også en del om sine tre børn, som hun har fra et tidligere ægteskab, der sluttede i 2011.

– Stoltheden over og kærligheden til mine børn er vigtigst. Men kærligheden til mit land kommer lige derefter, sagde hun, før hun takkede for ordet.

Sponsoreret indhold