Kendte28. marts 2023 (opd. 28. marts 2023)

Pernille Teisbæk er gravid igen

Den kendte modeblogger og influencer venter sit fjerde barn
Pernille Teisbæk er gravid med sit fjerde barn.
Pernille Teisbæk er gravid med sit fjerde barn.
 Foto: Mikael Rieck

Så skal Pernille Teisbæk på den igen.

Den kendte modeblogger og influencer er nemlig gravid igen, igen, igen...

Hun venter nemlig sit fjerde barn.

Det er Pernille Teisbæk, der selv har delt den glædelig nyhed på Instagram.

Her har trendsætteren delt et billede, hvor hun sidder med sine tre sønner, der kigger på hendes mave.

- Dine brødre venter på dig. Vi føler os så heldige og taknemmelige. Vi kan ikke vente på at skulle møde vores sommerbaby, skriver hun.

Faderen til Pernille Teisbæks børn er Philip Lotko.

De to blev forlovet tilbage i 2016 og gift året efter ved et storstilet bryllup på Bornholm, hvor blandt andre skuespillerinden Stephania Potalivo var med som gæst.

Pernille Teisbæk startede sin karriere i modebranchen som moderedaktør på Woman, inden hun havnede på ALT for damerne og siden Eurowoman.

Hun blev for alvor et kendt ansigt, da hun blev fast modeekspert på Go’ Morgen Danmark.

I dag gør hun sig hovedsageligt som influencer, og på Instagram har hun således svimlende 1,4 millioner følgere.

Sponsoreret indhold