Kendte5. maj 2022

Pernille Rosenkranz-Theil i chok over Herlufsholm-dokumentar: - Aldrig set noget så alvorligt

Dokumentaren om prins Christians skole får premiere torsdag aften
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fe-80644.jpg
 Foto: Carsten Seidel

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har "aldrig set noget, der er lige så alvorligt" som forholdene på kostskolen Herlufsholm.

Det siger hun i et interview med TV 2.

Hendes udtalelse kommer, efter at omkring 50 tidligere elever i en TV 2-dokumentar fortæller om en kultur med vold, mobning og seksuelle krænkelser på den prestigefulde skole.

Skolen har været under tilsyn fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) siden december 2021, hvor fire elever ifølge TV 2 blev bortvist for at have optaget videoer af krænkelser.

Stuk hører under Børne- og Undervisningsministeriet, og Pernille Rosenkrantz-Theil har været orienteret om sagen.

Blandt andet skrev ministeren i en bemærkning til Stuk fra 11. marts, at hun "opfatter dette som ekstremt alvorligt".

Styrelsen har siden december bedt Herlufsholm om to redegørelser for elevernes trivsel. Den seneste kom 3. maj. Her skriver skolens ledelse, at der iværksættes en uvildig advokatundersøgelse.

Sponsoreret indhold