Annonce
Kendte3 timer siden

Pernille Rosenkrantz-Theil har solgt lystejendom og sommerhus

Overborgmesterkandidaten Pernille Rosenkrantz-Theil måtte gå voldsomt ned i pris, da hun skilte sig af med sine ejendomme på Bogø
Farvel og tak, Bogø. Pernille Rosenkrantz-Theil har lagt et kapitel bag sig.
Farvel og tak, Bogø. Pernille Rosenkrantz-Theil har lagt et kapitel bag sig.
 Foto: KASPAR WENSTRUP
Annonce

LÆS OGSÅ: Pernille Rosenkrantz-Theil scorer kollega

Pernille Rosenkrantz-Theil og ekskæresten Lars Bernhard Jensen har solgt lystejendommen på Bogø.

Ifølge Tingbogen fik parret 3,1 mio. kr. for den 334 kvm. store vandudsigts-ejendom på den sydøstlige del af øen.

Det er langt under de 3.495.000 kr., som de lagde ud med at forlange, da det enorme landsted med 12 værelser i sommeren 2024 blev sat til salg.

Den 48-årige socialdemokrat, som har blikket stift rettet mod posten som overborgmester i København, og mangemillionæren Lars Bernhard Jensen betalte 2.995.000 kr. for lystejendommen i 2019.

Med en fortjeneste på 105.000 kr., lader det til, at ejendomsmægleren får sit honorar og Pernille og Lars lige akkurat får deres investering retur - med mindre de har ofret penge på forbedringer.

Annonce

I sommer solgte Pernille Rosenkrantz-Theil et sommerhus på 106 kvm. - også på Bogø. Det fik hun 1.175.000 kr. for.

Også her måtte hun gå voldsomt ned i pris, idet udbudsprisen i sommeren 2024 var 1.375.000 kr. Altså en salgspris på 200.000 kr. under det forventede niveau.

Pernille Rosenkrantz-Theil, der første gang ramte forsiderne, da hun som ung aktivist fra tilhørerpladserne kastede levende dværghøns ned i folketingssalen, betalte 1.105.000 kr. for ferieboligen i 2023, så også her balancerer regnskabet nogenlunde. I hvert fald bør fortjenesten på 70.000 kr. række til at betale mæglerens honorar.

Annonce

Fra lystejendommen, som den tidligere undervisningsminister netop har solgt, er der udsigt til Møn.

Her har Rosenkrantz-Theil, statsminister Mette Frederiksen og Mettes ægtefælle Bo Tengberg investeret 4.495.000 kr. i et landsted, hvorfra der er direkte adgang til kysten.

Annonce

Sponsoreret indhold