KendteI går

Pernille Rosendahl træffer trist beslutning: - Det er med tungt hjerte

Sangerinden trækker stikket
Pernille Rosendahl aflyser touren. 
Pernille Rosendahl aflyser touren.
 Foto: Hanne Juul

Det skulle egentlig være starten på en hæsblæsende tid med en masse shows.

Men sådan bliver det ikke for sangerinden Pernille Rosendahl.

Hun har nemlig set sig nødt til at aflyse sin kommende tour.

Det oplyser hun i et følelsesladet opslag på Instagram.

- Det er med tungt hjerte, at jeg på meddele, at min kommen tour desværre aflyses, indleder hun.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-10/20241125-WEN----Dronning-Mary-407.jpg
Pernille Rosendahl har brug for en pause.
 Foto: Kaspar Wenstrup

- Jeg havde glædet mig usigeligt til at stå på scenen, synge sammen med kor over hele landet og møde jer på de spillesteder, jeg holder så utrolig meget af. Netop derfor er beslutningen ekstra svær. Især fordi jeg ved, at mange af jer har set frem til koncerterne.

Herefter begrunder hun den triste beslutning.

- At gennemføre en tour er en stor opgave, og en kombination af at have løbet alt for stærkt alt for længe, samt uforudsete udfordringer, gør, at jeg bliver nødt til at træde et skridt tilbage.

- Jeg håber på jeres forståelse for, at jeg har brug for at passe på mig selv nu, så jeg på sigt kan vende stærkere tilbage og igen dele musikken med jer.

Opslaget møder kærlighed og opbakning fra flere kendte, der viser sangerinden støtte.

Både Johanne Schmidt-Nielsen, Jakob Engel-Schmidt og Dorthe Gerlach sender hjerter i kommentarfeltet.

Pernille har tidligere i karrieren stået i spidsen i grupperne Swan Lee og The Storm.

Siden er hun gået solo og har udgivet de to album "Dark Bird" (2016) og "The Hurt (2019).

Sponsoreret indhold