Kendte20. oktober 2023

Pernille Petersson udgiver musik efter sin død: Det har givet glæde i en barsk tid

Til det sidste lavede Pernille Petersson musik, og selv efter hendes bortgang, er der nyt fra hendes side
Pernille Petersson er gået bort
Pernille Petersson var kendt for både musicals, revyer og Dansk Mleodi Grand Prix. Hun blev blot 50 år.
 Foto: Kristian Linneman/Aller Media

Sanger og skuespiller Pernille Petersson gik på tragisk vis bort i denne uge, efter at hun i en alder af 50 tabte kampen til kræft.

Til det sidste arbejde hun videre med det, som hun elskede allermest, nemlig musikken.

Faktisk var hun selv helt op til sin død involveret i musikprojekter, og det er efterfølgende blevet offentliggjort.

Sangerinden efterlader sig to døtre, og de deler på hendes Facebook-profil, at Pernille Peterssons nyeste sang, nu kan høres.

Den hedder "Love Change" og af YouTube fremgår det, at det også er den afdøde musiker, der står bag teksten.

På Facebook-opslaget bliver der sågar også delt ord fra Petersson, der har lavet sangen sammen med musikeren Jakob Lindbirk

– Vi er så vanvittig stolte. Dette nummer har gjort, at jeg (Pernille) har følt så megen glæde i en barsk tid. Dens budskab er at elske forandring, men også at kærlighed forandrer. Det er denne sang beviset på. Håber, du vil blive lige så glad i låget som jeg, når du hører den, har Pernille Petersson skrevet før sin død.

Pernille Petterson begyndte sin professionelle karriere tilbage i starten af 90'erne med hovedrollen i Atlantis på Bellevue og Østre gasværk, og i 1991 kom hun på femtepladsen i Dansk Melodi Grand Prix med nummeret "Casino".

I Facebook-opslaget takker de to døtre også deres mor for hendes ukuelige livsglæde, som hun beholdt helt til det sidste.

– Vi lover dig også, at vi vil passe på hinanden og gøre dig stolt med alt, hvad vi gør, og vi ved, du er stolt lige meget hvad, for det var du altid.

– Vi elsker dig og vi vil savne dig til uendelig tid, står der til sidst i opslaget, der er underskrevet ”dine piger”.

Pernille Petersson blev ramt af en aggressiv brystkræft. Hun modtog kemoterapi siden sommeren 2022.

Hør Pernille Peterssons sidste sang her.

Sponsoreret indhold