Kendte7. december 2022

Pernille Nygaard reagerer på datingrygter

Den tidligere Paradise-babe Pernille Nygaard sætter nu nogle ord på rygterne om, hvorvidt hun dater nyhedsværten Kåre Quist, og bekræfter samtidig brud
Nu sætter Pernille Nygaard ord på alle datingrygterne. 
Nu sætter Pernille Nygaard ord på alle datingrygterne.
 Foto: Lars H. Laursen

I denne uge bringer SE og HØR en historie i ugebladet, hvor Kåre Quist og Pernille Nygaard er spottet sammen på et brunch-date.

Siden da har rygterne svirret om, hvorvidt den nyskilte nyhedsvært og den nyudklækkede jurist var begyndt at date.

Selv fortæller de, at de blot er gode venner.

- Vores relation er, at vi er gode venner, som har mange fælles ting at tale om. Og den slags venner kan man jo aldrig få for mange af, fortæller Pernille Nygaad til SE og HØR.

I højt humør slentrede Kåre Quist, 51, forleden på brunch-date sammen med sin nye gode veninde, den tidl. “Paradise”-babe Pernille Nygaard, 32.
I højt humør slentrede Kåre Quist, 51, forleden på brunch-date sammen med sin nye gode veninde, den tidl. “Paradise”-babe Pernille Nygaard, 32.
 Foto: Mikael Rieck

Bekræfter brud

Med de nye datingrygter var der også et andet spørgsmål, som den advokatfuldmægtige nordjyde har fået fra sine følgere.

For sidst man hørte om hendes kærlighedsliv, var hun forlovet med den seks år yngre Mikkel, som hun studerede med. Men hun fortæller på sin Instagram, at hun har fået en del henvendelser efter hun blev spottet med en god ven, på hvad hun selv kalder en brunchdate.

- Jeg kan bekræfte, at jeg ikke længere danner par med M, skriver hun på sin Instagram.

Det er ikke kærligheden, der er forsvundet, fortæller hun, men at der nogle gange er andre omstændigheder, der forhindrer et forhold.

Til sidst i opslaget, bekræfter hun også, at hende og Mikkel stadig er bedste venner efter seks års forhold.

Vil du læse hele historien og se de eksklusive billeder af Pernille Nygaard og hendes nye gode ven, kan du læse dem i denne uges SE og HØR.

Sponsoreret indhold