Kendte18. august 2023

Pernille Højmark efter hård periode med dødsfald i Sweethearts: - Nu er vi samlet som band igen

Nu spiller 63-årige Højmark sammen med to af sine eks’er i det populære festorkester Sweethearts, som fredag ramte Svendborgsund Dansktopfestival
Nu smiler Pernille Højmark og resten af Sweethearts igen efter nogle hårde år. 
Nu smiler Pernille Højmark og resten af Sweethearts igen efter nogle hårde år.
 Foto: Dan Mariegaard

Endelig går det godt for Sweethearts igen – efter en lang periode med udefrakommende ting, der har gjort det svært både at holde sammen på bandet og humøret oppe.

Fredag spiller frontkvinde Pernille Højmark og resten af bandet sammen på den hyggelige festival Svendborgsund. SE og HØR møder hende inden koncerten, og her fortæller hun, at det har været nogle hårde år for orkesteret.

– Det har været corona, og vi blev ramt af dødsfald, og der er en i orkesteret, der er syg, så vi har ligesom skulle skifte ud, så det har været rigtigt rigtigt svært. Men nu fungerer det igen. Nu er vi ligesom et band igen.

Pernille Højmark refererer blandt andet til den meget triste begivenhed, der ramte bandet i august 2019, hvor Sweethearts-guitaristen Bo Bistrup døde efter længere tids sygdom. Han spillede i bandet i 30 år.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-18/_62m1745.jpg
Der har været en del udskiftning i bandet på det seneste.
 Foto: Dan Mariegaard
https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-18/_62m1722.jpg
Man må sluge nogle kameler, hvis man skal have det til at fungere som ekskærester. Sanger og skuespiller Pernille Højmark har muligvis knækket koden - hun spiller i hvert fald i band med to mænd, som hun har dannet par med tidligere.
 Foto: Dan Mariegaard

Dengang kaldte Pernille Højmark i sine mindeord Bo for ”en elegant mand, en vidunderlig guitarist, en følsom sjæl.”

Udskiftningen i bandet har også betydet, at 63-årige Pernille Højmark nu arbejder sammen med både sin eksmand Kim Kidholm og sin tidligere kæreste, Jesper Rytkov.

Arbejder med sine eks'er

Det fungerer dog fint, at to af hendes eks’er nu er med i Sweethearts, fortæller hun.

– Det er svært for alvor at finde frem til den kemi, som man i et band skal udgøre. Men nu er vi samlet. Og det fungerer bare, fortæller hun til SE og HØR.

Hun indrømmer, at det er lidt atypisk, at man som ekspartnere finder så godt ud af det med hinanden.

– Det er også et spørgsmål om vilje. Hvis man vil være gode venner bagefter, så skal man altså også ville det. Og æde sin egen skyld, og ikke bare skyde den på den anden hele tiden, fortæller hun.

Pernille og resten af Sweethearts fyrede godt op under Svendborgsund, og hele pladsen sang med fredag eftermiddag, hvor også duoen Keld og Hilda samt kvartetten More Jacks spillede.

Se billederne fra fredagens festligheder her:

Danmarks største dansktopfestival er skudt i gang: Se alle de skønne billeder

Sponsoreret indhold