Annonce
Kendte3 timer siden

Pensionen nærmer sig for Keld og Hilda Heick: - Men vi skal da stadig synge sammen

Lydudstyret er lovet videre til barnebarnet, men pensionen bliver ikke uden sang og musik for Danmarks mest kendte dansktoppar
Keld og Hilda Heick spiller deres sidste koncert 6. februar.
Keld og Hilda Heick spiller deres sidste koncert 6. februar, men skal stadig synge sammen. Bare ikke på scenen.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

16 koncerter mere og så er det slut.

Til februar spiller Keld og Hilda Heick deres sidste koncert, og så kalder pensionstilværelsen ellers.

En tilværelse som ikke bekymrer Hilda Heick. Slet ikke når man tager deres alder i betragtning.

- Altså nogen folk spørger os ”hvorfor vil I på pension?”. Men vi fylder jo 80 til næste år. Det ville man jo normalt aldrig spørge en 80-årig om, griner hun, da SE og HØR snakker med parret.

Keld og Hilda har sikret sig, at et comeback på scenen ikke kommer til at ske.

Lydudstyret er nemlig lovet væk til deres barnebarn, når den sidste koncert spilles i Greve.

Dog får barnebarnet ikke guitaren. Den kan Keld alligevel ikke undvære, vurderer Hilda.

- Han kan jo ikke holde sig væk fra den. Og vi skal da også stadig synge herhjemme. Men vi slipper for at øve os i timevis.

Annonce

Parret har brugt mere end 40 år på landevejene, og blev i sommer hyldet i Tivoli, da de holdt koncert foran masser af fans på Plænen.

Det var en rørende oplevelse for Hilda Heick, der ikke slap fra oplevelsen uden den berømte klump i halsen.

- Vi blev så rørte. Og det gav de også lidt eftertanke til, at vi skal huske at nyde de sidste koncerter ekstra meget, siger Hilda Heick og indrømmer, at tiden på scenen kommer til at mangle i hverdagen.

Annonce

- Vi kommer selvfølgelig til at savne det. Vi har haft nogle fantastiske dejlige koncerter og publikummer.

Egentlig var det planen, at Keld og Hilda Heick ville slutte af på Pejsegården i østjyske Brædstrup, hvor de har mange kære minder.

Den blev dog ændret, hvilket man kan læse mere om her.

Annonce

Sponsoreret indhold