Kendte7. marts 2025

Pengene vælter ind i Mikael Kambers firma

Den forhenværende TV 2-ankermand Mikael Kamber har stor succes som forfatter og foredragsholder, fortæller det spritnye regnskab for hans foredrags- og forfattervirksomhed
Kamber tjener kassen. Det viser de seneste tal.
Mikael Kamber tjener kassen. Det viser de seneste tal.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Dankortet er rødglødende: Kasper og Stephanie Fisker ejer boliger for vanvidsbeløb

Vi kender ham bedst fra hans tid som fast ankermand på TV 2 Nyhederne.

Mikael Kamber er dog både forfatter, foredragsholder og certificeret underviser i positiv psykologi.

Det er lige netop den positive psykologi, han skriver bøger og holder foredrag om, og det skæpper ualmindeligt godt til i pengekassen.

Ifølge det seneste regnskab for hans selskab KDK, som har til formål at drive forfatter- og foredragsvirksomhed, har han tjent 1.230.413 kroner i 2024.

Det er en nedgang på godt 200.000 kroner i forhold til året før.

Til trods for nedgangen har chefen været rundhåndet med lønningerne og næsten fordoblet lønnen, som året før lød på i alt 523.042 kroner.

I 2024 har han udbetalt løn for 933.289 kroner eller hvad der svarer til en månedsløn på godt 77.000 kroner.

Derudover har Kamber belønnet sig selv med en bonus på 435.000 kroner i udbytte, og lægger man det den i forvejen pæne månedsløn, sniger den sig lige over 114.000 kroner.

Når skattefar har taget sin bid af kagen, er der 364.062 kroner tilbage.

Den samlede formue i firmaet skrumper med en kvart million, men der står stadig 1.009.299 kroner til en regnvejrsdag.

Sponsoreret indhold