Kendte28. april 2024

Penélope Cruz' svære debut: Forstod ikke et ord

Den Oscar-vindende spanier kunne slet ikke engelsk, da hun ankom til Hollywood – nu er hun en superstjerne
Søndag den 28. april fylder Penélope Cruz 50 og kan mod alle odds se tilbage på en stor karriere i Hollywood.
Søndag den 28. april fylder Penélope Cruz 50 og kan mod alle odds se tilbage på en stor karriere i Hollywood.
 Foto: Willy Sanjuan/Invision/AP

LÆS OGSÅ: Penelope Cruz sørger over sin fars er død

Det betaler sig nogle gange at drømme stort, og det er præcis, hvad Penélope Cruz gjorde som barn hjemme i Madrid.

For mens veninderne satsede på karrierer som frisører, sygeplejersker og lærere, så havde lille Penélope helt andre planer med sit liv.

– Da jeg var 11, sagde jeg for første gang højt, at jeg ville være skuespiller, og alle kiggede på mig, som om jeg sagde, at jeg ville rejse til månen, forklarer Penélope Cruz, som fylder 50 den 28. april.

Projekt skuespiller var da heller ikke ligefrem et nemt mål, og Cruz begyndte da også sin karriere som balletdanser men blev efterhånden brugt mere og mere i spanske og italienske musikvideoer, tv-serier og senere film.

Privat danner skønheden par med sin spanske filmkollega Javier Bardem, 55, og de har børnene Leo, 13, og Luna, 10.
Privat danner skønheden par med sin spanske filmkollega Javier Bardem, 55, og de har børnene Leo, 13, og Luna, 10.
 Foto: Ritzau Scanpix

Drømmen var dog stadig et gennembrud i verdens filmhovedstad, Hollywood, men lige præcis der havde spanieren en alvorlig svaghed.

– Da jeg kom til Los Angeles for første gang i 1994, talte jeg ikke engelsk. Jeg kendte kun to sætninger, og det var ”hvordan har du det?” og ”jeg vil arbejde med Johnny Depp”, husker skønheden.

Efter gennembruddet i ”Vanilla Sky” i 2001 var Cruz kæreste med Tom Cruise, 61, i fire år.
Efter gennembruddet i ”Vanilla Sky” i 2001 var Cruz kæreste med Tom Cruise, 61, i fire år.
 Foto: Paramount/Courtesy Everett Collection

Siden må man sige, at Penélope Cruz er kommet godt efter det engelske, og i 2001 kom det store gennembrud endelig med filmen ”Vanilla Sky”, hvor Cruz spiller overfor selveste Tom Cruise.

Siden er rollerne væltet ind, og i 2009 satte latinaen kronen på værket, da hun vandt en Oscar for bedste birolle med filmen ”Vicky Christina Barcelona”.

Drømmen om at spille sammen med Johnny Depp, 60, gik i opfyldelse i ”Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand” fra 2011.
Drømmen om at spille sammen med Johnny Depp, 60, gik i opfyldelse i ”Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand” fra 2011.
 Foto: Ritzau Scanpix

Triumfen blev total, da magasinet Esquire i 2014 mente, at Penélope Cruz var flot nok til titlen som verdens mest sexede kvinde – en titel spanieren dog accepterede med blandede følelser.

– Jeg synes ikke, jeg er smuk. Jeg kan se godt ud, og jeg kan se grim ud, lød stjernes vurdering af sit eget udseende.

Gammel og glad

Selv om Penélope nu har haft et helt halvt århundrede på planeten og kunne trække sig tilbage med millioner af dollars på kontoen, så bliver det ikke tilfældet.

Spanieren er nemlig lidt af en arbejdsnarkoman, så et liv på stranden eller golfbanen er slet ikke tillokkende.

– Der er så meget mere, jeg godt kunne tænke mig at gøre. Jeg nægter at blive 50 og sidde derhjemme og vente på at telefonen ringer. I Spanien arbejder kvindelige skuespillere, indtil de er gamle.

Latinaen kan også være ”bad girl” som her i ”Vicky Christina Barcelona”.
Latinaen kan også være ”bad girl” som her i ”Vicky Christina Barcelona”.
 Foto: Ritzau Scanpix

– Det er også min plan. Jeg er slet ikke bange for at blive gammel, for der er så meget glæde foran mig, forklarer skuespilleren, som da også allerede har kalenderen fyldt for de kommende år.

Blandt andet skal hun spille med i ”The Bride” med endnu en Hollywood-helt ved sin side – denne gang Christian Bale.

Oscar fik et kys, da stjernen vandt den eftertragtede pris i 2009 for sin rolle i ”Vicky Christina Barcelona”.
Oscar fik et kys, da stjernen vandt den eftertragtede pris i 2009 for sin rolle i ”Vicky Christina Barcelona”.
 Foto: Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold