Kendte1. juli 2024

Pearl Jam aflyser flere koncerter grundet sygdom

Rockbandet Pearl Jam har aflyst flere koncerter, som ellers skulle være afholdt i denne uge
Eddie Vedder og resten af Pearl Jam har været nødsaget til at aflyse to koncerter i Berlin.
Eddie Vedder og resten af Pearl Jam har været nødsaget til at aflyse to koncerter i Berlin.
 Foto: Amy Harris/AP/Ritzau Scanpix

Pearl Jam har måtte sende en undskyldning til deres fans.

Rockbandet har nemlig været nødsaget til at aflyse flere koncerter i denne uge.

Det sker i kølvandet på, at bandet også aflyste deres koncert lørdag 29. juni, som skulle være afholdt i London, grundet sygdom.

Det skriver bandet selv i et opslag på det sociale medie X.

"Vi er kede af at meddele, at Pearl Jams koncerter, som var planlagt til afholdelse tirsdag 2. juli og onsdag 3. juli i Berlin, er blevet aflyst. På trods af alles største anstrengelse er bandet endnu ikke kommet sig helt," skriver de i opslaget, som fortsætter:

"Konsekvenserne af denne beslutning går ikke vores næse forbi, og vi føler dybt med de mennesker, som har brugt deres tid, penge og emotionelle energi på at få billetter og komme og se bandet, og det gør ondt i hjertet at skuffe jer."

Pearl Jam oplyser desuden om, at billetterne til koncerten vil blive refunderet.

Hylder døde Roskilde-fans

Mange husker måske Pearl Jam bedst for den tragiske koncert de afholdt 30. juni i år 2000 på Roskilde Festival.

Her afholdt bandet en koncert på Orange Scene, hvor fremmødet af fans var så stort, at flere iblandt publikum blev presset sammen, hvilket betød at flere blev kvast og kvalt.

I alt mistede ni mennesker livet under tragedien.

Den tragiske begivenhed er stadig noget, som mærke bandet, hvilket de ofte har udtalt til diverse medier.

Søndag - præcis 24 år siden tragdien- valgte bandet også at dele en hyldest til de ni fans, som døde under koncerten. Det skete i et opslag på X:

"Vi ærer og husker de unge mænd, som på tragisk vis mistede deres liv 30. juni 2000 og har deres venner og familier i vores hjerter," skriver Pearl Jam.

Sponsoreret indhold